Der var en virkelig spændende samtale i Deadline den 8. oktober med Helene Friis Ratner (professor ved DTU) og Mikkel Flyverbom (professor ved CBS). Mange gode pointer og nuancer fik plads, blandt andet denne:
Generativ AI (fx ChatGPT) risikerer at øge uligheden blandt elever og studerende.
- De stærke bruger AI som sparringspartner og bliver endnu dygtigere.
- De svage uddelegerer opgaverne og mister muligheden for at lære.
Situationen minder om dengang, CAS-værktøjer som fx GeoGebra og Maple, blev en del af matematikundervisningen.
Pludselig kunne elever løse komplekse opgaver med få klik i GeoGebra – uden nødvendigvis at forstå den bagvedliggende matematik. Indførelsen af CAS delte i praksis undervisningen i to spor: et med brug af CAS og et uden brug af CAS.
Noget lignende er nu på vej i de humanistiske og samfundsfaglige fag. For nu findes der værktøjer, der kan skrive opgaven for dig. Derfor bliver det nødvendigt at stille nogle grundlæggende spørgsmål:
- Hvad skal eleverne vide og kunne?
- Hvor kan generativ AI hjælpe – og hvor kan den skade læringen?
Problemet med fx ChatGPT som læringsassistent er, at den straks løser opgaven for eleven. Det kræver en bevidst og insisterende måde at bruge den på, hvis den skal opføre sig som en erfaren lærer:
- En lærer, der stiller spørgsmål
- En lærer, der venter på elevens tanke
- En lærer, der guider i stedet for at give svaret
Spørgsmålet er derfor ikke, om AI skal indgå i undervisningen – men hvordan vi bruger den, så den styrker læring i stedet for at udhule den.
