I januar måned købte jeg et abonnement til reformer pilates, en træningsform, der involverer en bænk, som kan køre frem og tilbage, fjedre og elastikker, som man skal hive i, mens man ligger i mystiske stillinger. Udefra ligner den en moderne udgave af et torturinstrument – en sand pinebænk!
Mit optimistiske og motiverede jeg troede, at jeg, en sand sofakartoffel, på magisk vis ville komme op af sofaen tre gange om ugen, køre 35 minutter og lade mig pine på bænken i en time.
Nu har jeg så fået mail nummer to med ordlyden:
“Hej Anja,
Det er nu lidt over en måned siden, du sidst trænede hos os – og helt ærligt: Vi savner energien fra dig i studiet 💚
Nogle gange handler det ikke om motivation. Det handler om at få det gjort nemt.
Måske:
– tiden har været knap
– energien har manglet
– eller du bare ikke vidste, hvor du skulle starte igen”
Eller også var det magisk tænkning, der fik mig til at tilmelde mig i første omgang.
Magisk tænkning finder vi også i gymnasiet. Det er magisk tænkning, når vi tror, at vores elever efter en lang skoledag, køretimer og fritidsjob tager bøgerne frem, sætter sig ved den grønne lampe på loftskammeret og begynder at studere.
Hvorfor tror vi, at unge på 16-17 år med frontallapperne blafrende i vinden er i stand til at varetage den hyperkomplekse opgave, det er at lære noget nyt og svært klokken 21.30 på egen hånd?
Ofte med opgaver, der enten er for svære, for lette, for kedelige eller for meningsløse.
“Jamen, vi har da ikke tid til at nå alt stoffet i timerne!” siger du måske, “og vi skal jo gøre eleverne studieparate!”
Ja, og det bliver de så hjemme i sengen med Netflix, Fortnite og doomscrolling lige ved hånden?
Det hører vist til i afdelingen for magisk tænkning.
Lad os lige huske på, at de fleste elever tilbringer cirka 35 timer på skolen om ugen. Hertil kommer i gennemsnit 4,2 timers fordybelsestid (stx) hver uge i form af obligatoriske afleveringsopgaver. Og så har vi ikke engang talt de uregulerede dag-til-dag-lektier med.
Og oveni det har eleverne nu fået en “makker”, der kan lave deres lektier for dem på 0,5. Ja, det er dig, ChatGPT, jeg tænker på!
Det hører derfor til i afdelingen for magisk tænkning, når vi som lærere tror på, at denne lektiepraksis rent faktisk virker efter hensigten. At eleverne bliver dygtigere fagligt og mere studieparate af at få lektier for.
For eleverne ved godt, at det er det færdige, korrekte og velformulerede produkt, der vurderes og danner grundlag for deres karakterer. Når vurderingen knytter sig til produktet, bliver det rationelt at optimere resultatet frem for at dvæle ved forståelsen. AI forstærker denne tendens, ikke fordi eleverne nødvendigvis ønsker at omgå læring, men fordi de handler logisk inden for de rammer, skolen og samfundet har opstillet.
Så hvorfor har vi flyttet læringen ud af klasserummet?
Så hvorfor flytter vi læringen ud af klasserummet?
Mange lærere ser lektier som det centrale redskab til at udvikle vilje, vedholdenhed og personlig myndighed – altså at karakterdannelse forudsætter, at arbejdet ligger derhjemme, alene ved den grønne lampe.
Jeg mener, at eleverne udmærket kan dannes til selvstændige, målrettede individer i skoletiden, når vi som lærere designer forløb, hvor de skal tage ansvar, holde ud i frustrationer og arbejde selvstændigt – men gør det i et gennemsigtigt samspil med os og ikke i et “black box”-rum, hvor AI alt for let kan overtage arbejdet.
Pointen her er ikke, at elever skal skånes for ansvar, frustration eller selvstændigt arbejde, men at vi i en AI-virkelighed er nødt til at flytte mere af den faglige bearbejdning ind i undervisningen, hvor processen er synlig, kan kvalificeres og ikke bare kan outsources til et værktøj.
Spørgsmålet for mig er derfor ikke, om eleverne skal udfordres og lære at stå på egne ben, men hvordan og hvor vi bedst organiserer de læreprocesser i en skolevirkelighed, hvor traditionelle hjemmelektier ikke længere er et brugbart redskab.
Generativ AI som fx ChatGPT har smadret stort set alle typer traditionelle lektier. Hvis du er i tvivl om, hvorvidt det også gælder din helt unikke opgave, så prøv at give den til en chatbot og se, hvad der sker.
Så måske er det på tide at vi flytter lektierne ind i undervisningen …
