Rettebotten
Mød rettebotten, der ikke er bange for at kritisere
Da ChatGPT kom frem, sagde jeg til mine elever, at de kunne blive millionærer, hvis de udviklede en chatbot, der kunne rette lærernes opgaver.
Det gjorde de ikke. Så jeg byggede en selv.
Den hedder Rettebotten.
Men det mest interessante ved Rettebotten viste sig ikke at være, at den kunne spare mig for rettearbejde. Det var, hvad der skete med eleverne, når de fik deres opgaver tilbage.
En rettebot skal vide, hvad den skal kigge efter
At rette en fysikopgave er mere end at kontrollere, om facit er rigtigt.
Har eleven forstået spørgsmålet? Er metoden korrekt? Er resultatet dokumenteret? Er der skrevet en konklusion? Og er der styr på symboler og enheder?
Det er nogle af de kriterier, jeg har lært Rettebotten at bruge, når den gennemgår hver enkelt delopgave.
Det lyder måske enkelt, men arbejdet med at bygge Rettebotten tvang mig til at sætte ord på noget af den faglige viden, jeg normalt bruger næsten uden at tænke over det. Hvad er det egentlig, jeg lægger vægt på, når jeg retter?
En chatbot kan ikke gætte sig til mine uudtalte vurderingskriterier.
Til gengæld kan den, når den får tydelige instruktioner, levere en meget grundig feedback. På en enkelt elevbesvarelse skrev Rettebotten næsten to sider med kommentarer.
To sider! Det ville jeg aldrig selv have tid til at skrive til hver eneste elev.
Når eleverne begynder at rette på Rettebotten
Første gang eleverne fik deres opgaver rettet af Rettebotten, var nogle af dem lidt skuffede.
Hvorfor havde jeg ikke selv rettet deres opgaver?
Men så skete der noget interessant. Eleverne begyndte at være kritiske over for Rettebottens kommentarer. Havde den nu også ret? Var der faktisk en fejl i beregningen? Og havde den forstået, hvad eleven mente?
De fandt deres egne besvarelser frem, undersøgte kommentarerne og stillede opfølgende spørgsmål. Pludselig var de ikke længere passive modtagere af lærerens røde streger. De var blevet aktive deltagere i retteprocessen.
Og jeg kunne gå rundt i klassen og hjælpe dem med at vurdere kommentarerne og tage de faglige diskussioner, der opstod.
Jeg byggede egentlig Rettebotten for at få hjælp med rettearbejdet. Men jeg har fået noget andet med i købet. Eleverne kan nu få grundig feedback, stille spørgsmål til den og få uddybet det, de ikke forstår. Alle sammen på samme tid.
Og vigtigst af alt: De skal selv tage stilling til, hvad de vil bruge kommentarerne til.
Feedback er ikke længere bare en vurdering af det arbejde, eleven har afleveret. Den bliver en del af det videre arbejde med at forstå, forbedre og lære.
Feedback er blevet til feedforward.
Hvad nu, hvis det vigtigste ved feedback ikke er, hvad vi skriver til eleverne, men hvad eleverne gør med den bagefter?
To sider med kritik. Og det er åbenbart okay
Der er en anden ting, der har overrasket mig.
Hvis jeg afleverede en opgave tilbage med to tætskrevne sider med rettelser, tror jeg, at mange elever ville miste modet.
Men når kommentarerne kommer fra Rettebotten, er det åbenbart anderledes.
Nogle elever oplever ligefrem feedbacken som mere objektiv. Måske fordi chatbotten ikke kender dem og ikke har nogen forventninger til, hvem de er. Kommentarerne opleves ikke som kritik af deres person, men som faglige kommentarer til deres arbejde.
Det betyder ikke, at Rettebotten altid har ret. Tværtimod. Netop derfor er det vigtigt, at eleverne undersøger og udfordrer dens vurderinger.
I dag er eleverne blevet så vant til arbejdsformen, at nogle helt af sig selv bruger Rettebotten, når de har lavet en opgave.
Se Rettebotten i aktion
Hvordan ser det ud, når en elev får sin fysikopgave rettet af en chatbot?
I videoen viser jeg, hvordan eleven uploader sin besvarelse, får feedback ud fra mine vurderingskriterier og derefter kan stille spørgsmål til Rettebottens kommentarer.