Om Anja

Jeg er gymnasielærer, forfatter og kreativ didaktiker. Jeg undersøger, hvad der sker med undervisning og læring, når kunstig intelligens flytter ind i klasselokalet.

AI kan levere alle de produkter, vi beder vores elever om at udarbejde – til topkarakter.

AI vil kunne forklare kernestoffet og give feedback – lige så godt som en lærer.

Hvilke konsekvenser har det for læring og undervisning?

Jeg er hverken AI-evangelist eller dommedagsprofet. Jeg er lærer. Jeg interesserer mig for læreprocesser. 

 Det interessante er, hvad teknologien gør ved undervisningen, og hvad vi vælger at gøre med den. Og lige nu har vi en bunden opgave: Vi er nødt til at gentænke, det vi plejer at gøre, så undervisningen igen kan komme til at fungere.

Det kræver noget af os som undervisere. Når en chatbot kan skrive afleveringen, løse opgaven og svare på spørgsmålene, må vi se på, hvordan vi skaber læreprocesser, der er meningsfulde, engagerende og tilgængelige.

Fra produkt til proces.
Fra svar til spørgsmål.
Og nogle gange fra skærm til blyant.

For AI kan meget. Men den kan ikke erstatte læreren, relationen og den faglige dømmekraft. 

High tech kræver stadig human touch.

Anja Lea Olsen

Til dagligt er jeg lektor på H.C. Ørsted Gymnasiet i Lyngby, hvor jeg underviser i fysik. Jeg er uddannet cand.scient. i biofysik fra Københavns Universitet og har mere end 20 års erfaring som underviser i bl.a. fysik, matematik og geovidenskab.

Ud over undervisningen, skriver jeg bøger og artikler, holder oplæg og workshops og deler mine erfaringer her på bloggen og i mit nyhedsbrev Én ting at tænke over. (tilmelding øverst på siden).

Underviser i fysik i gymnasiet
Forfatter til bøger og artikler
Holder oplæg og workshops
Skriver blog og nyhedsbrev